JUN
17

Til dette fredagsmøde kan du høre et spændende lokalhistorisk foredrag af Helge Baun Sørensen, som er næstformand i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Han er vokset op i Brønshøj, har gået på Brønshøj Skole og har spillet fodbold på banerne ved Utterslev Mose. Gennem mange år medarbejder ved DR´s P2 med programmer som "På Opdagelse", "Amadeus" og for tiden "Med Kant". Helge har udgivet "Brønshøjbogen", 2017 og "Husumbogen", 2019. Det vil være muligt at købe begge bøger ved foredraget i Husumvold Kirke.
Inden foredraget vil der være andagt v. sognepræst Stig Boel.