Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Mindfulnessgudstjeneste om vand

JUN
22

Mindfulnessgudstjeneste om vand


Dato Torsdag d. 22. juni 2023, kl. 17:00
Sted Husumvold Kirke, Gadelandet 25, 2700 Brønshøj
Medvirkende
Sognepræst Line Bjørn
Mindfulnessgudstjeneste om vand

Mindfulnessgudstjenesterne afholdes i udgangspunktet torsdag en gang om måneden kl. 17-18.

Gudstjenesterne er en pause i hverdagen, hvor kirkens smukke rum danner ramme om meditation, refleksion, bøn, stilhed, musik og tilstedeværelse. Hver aften har sit eget tema og kirkens sognepræst Line Bjørn kommer med sit bud på kristendommens perspektiv på vores liv i dag. Dette efterfølges af meditationer guidet af psykolog/frivillig mindfulness-instruktør Kim Bonnesen. Ofte laves en generel falde-til-ro meditation på ca. 15 minutter og en mere specifik temaorienteret meditation på ca. 10 minutter.

Kom og hør klokkerne ringe. Giv dig selv plads til ro og fordybelse. Mærk nærværet mellem dig og de øvrige deltagere. Lad kroppen og sindet falde til ro i kirkens trygge rum og gå herfra med skuldrene sænket og en fornemmelse af afslappethed og balance mellem krop og sind.  

Mindfulnessgudstjenesterne er på initiativ af sognepræst Line Bjørn, psykolog/frivillig mindfulness-instruktør Kim Bonnesen og organist Helgi Breiner, der indrammer det hele med forskellige musikstykker.