Andagt og Fredagsmøde / med tilmelding / Ludvig van Beethoven

NOV
06

Andagt og Fredagsmøde / med tilmelding / Ludvig van Beethoven


Dato Fredag d. 6. november 2020, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted Husumvold Kirke, Gadelandet 25, 2700 Brønshøj
Medvirkende
Sognepræst Stig Boel og organist Eva Maria Jensen
Pris
Gratis, men husk tilmelding, kaffe/te og brød 10 kr.
Andagt og Fredagsmøde / med tilmelding / Ludvig van Beethoven

Meget af det, der siges om Beethovens liv og værk, er blevet til fasttømrede klicheer. Det siges bl.a., at Beethoven var fremskridtets mand, født af oplysningstidens rationalitet, og som sådan ikke religiøs. Men hvad med hans religiøse værker? I hvert fald tre er åbenlyst religiøse: Hans oratorium om ”Christus på Oliebjerget” og hans to store messer. Han sagde selv om den sidste af dem; ”Missa Solemnis”, skrevet på samme tid som ”den 9. Symfoni”, at det var hans største værk. Alligevel bliver disse ikke opført ret ofte.

Eva Maria Jensen har udforsket spørgsmålet om Beethovens religiøsitet og hans religiøse værker og fortæller om dem denne eftermiddag. Der bliver spillet musik på CD.

Husumvold Kirkes fredagsmøder er hyggeligt samvær krydret med foredrag, fællessang og musik. Eftermiddagen begynder med en kort andagt i kirkerummet ved en af kirkens sognepræster. Denne fredag ved sognepræst Stig Boel.

Vi skal stadig passe på hinanden og følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Vi kan derfor ikke have plads til alle på én gang, og både andagt og det efterfølgende Fredagsmøde er derfor med tilmelding. 

Når du tilmelder dig her, er du tilmeldt både andagt og fredagsmøde.

Tilmeld HER.