Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

KONCERT / Ord & Musik i Husumvold Kirke / Mozart Salon

SEP
26

KONCERT / Ord & Musik i Husumvold Kirke / Mozart Salon


Dato Søndag d. 26. september 2021, Kl. 16:00 til kl. 18:00
Sted Husumvold Kirke, Gadelandet 25, 2700 Brønshøj
Medvirkende
Kvintet Nordvind og Lau Frederiksen
Pris
Fri entré, men husk tilmelding
KONCERT / Ord & Musik i Husumvold Kirke / Mozart Salon

"Ord og Musik": "Mozarts salon"

Husum og Husumvold Kirkes fælles koncertrække ”Ord og Musik” inviterer til ”Mozarts Salon” i Husumvold Kirke. En koncert, der vil tryllebinde dig og lade dig få et indblik i Mozarts verden ved oplæsning af uddrag fra hans breve. Breve om selvstændighed, ægteskab og tankerne bag nogle af Mozarts store kompositioner.

Koncerten er med Kvintet Nordvind, som denne søndag vil være repræsenteret ved Simon Rosenkilde Roed på fløjte, Maria Lundbak på obo, Mikkel Nørgaard på klarinet, Johannes Herjö på fagot og Martin Mårtensson på horn.

Musikken vil blive ledsaget af oplæsning af uddrag fra Mozarts breve mellem de forskellige satser. Det vil være Husumvold Kirkes egen sanger Lau Frederiksen, der vil stå for oplæsningen og sammen med musikken føre os ind i Mozarts univers.

I løbet af koncerten vil Nordvind fremføre Wolfgang Amadeus Mozarts (1756-91) Serenade i c-mol for 8 blæsere,  KV 388, bearbejdet for blæserkvintet af Mordechai Rechtman, med de fire satser;  Allegro, Andante, Menuetto og Allegro.

Desuden spilles der nogle satser fra Mozarts Gran Partita for 13. blæsere KV 361, i en udgave for blæserkvintet.

Det er Husumvold Kirkes egen organist Eva Maria Jensen, der har været primusmotor på konceptet og udvalgt Mozarts breve til oplæsning. 


Fri entré, men husk tilmelding