Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Jazzhøjmesse kristi himmelfartsdag

MAJ
13

Jazzhøjmesse kristi himmelfartsdag


Dato Torsdag d. 13. maj 2021, kl. 15:00
Sted Husumvold Kirke, Gadelandet 25, 2700 Brønshøj
Medvirkende
Sognepræst Line Bjørn Hansen. Saxofon: Jakob Lundbak, klaver: Marie Hoyer Häggberg, bas: Jakob Roland Presterud, vokal og arrangement: Pernille Mejer
Jazzhøjmesse kristi himmelfartsdag

Salmerne får nye arrangementer og akkompagneres af en jazzkvartet, mens præludium, motet og postludium byttes ud med ægte jazznumre eller jazzarrangementer, når vi i Husumvold Kirke igen inviterer til jazzhøjmesse. Det giver nye dimensioner til gudstjenesten og indhyller kirkerummet i en eftertænksom og unik stemning.

Det er som altid Pernille Mejer, der synger og arrangerer. Med sig har hun et hold af dygtige jazzmusikere Jakob Lundbak (saxofon), Marie Hoyer Häggberg (klaver), Jakob Roland Presterud (bas).

Kom trygt til gudstjeneste i Husumvold Kirke - nyd en stund med tid til ro. Få velsignelse, tid og ord til eftertanke, og lad dig opløfte af de stemningsfulde toner.

Der er fortsat tilmelding til vores gudstjenester og andagter. For spørgsmål i forbindelse med tilmelding, ring til kirkekontoret på 38 60 90 40.

Vi følger myndighedernes retningslinjer for areal- og afstandskrav, korte gudstjenester, god hygiejne og mundbind, så vi bliver ved med at passe på hinanden. Er du syg, eller har du symptomer på covid-19, skal du selvfølgelig blive hjemme. Læs mere HER.