Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Spaghettigudstjeneste / Halloween

NOV
02

Spaghettigudstjeneste / Halloween


Dato Tirsdag d. 2. november 2021, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Sted Husumvold Kirke, Gadelandet 25, 2700 Brønshøj
Medvirkende
Sognepræst Frederik Teglberg Damm
Spaghettigudstjeneste / Halloween

Halloweengudstjeneste for børn 

Nu har I muligheden for at hoppe i jeres mest uhyggelige kostume og komme til halloween i kirken. 

Kom og oplev uhyggen, når vi holder halloweengudstjeneste i Husumvold Kirke. Kirken fyldes med edderkopper på spindelvæv og uhyrer i mange afskygninger, og vi sørger for (u)hyggelig stemning, når sognepræst Frederik Teglberg Damm fortæller bibelhistorier for børn. Korleder Christina Schimmell Rindorf vil, sammen med kor fra Husum og Husumvold Kirkers korskole, synge med og for os, så vi rigtigt kan komme i halloweenstemning. 

Efter gudstjenesten vil der være en bid mad og mulighed for at møde de andre familier.

Vi glæder os til at se jer i jeres flotte kostumer.

Spaghettigudstjenester er gudstjenester, hvor formidlingen af kristendommen og bibelhistorierne særligt er for børn. Vi synger og laver fagter til, så alle kan være med.