Ellens chokolade-orange kage

Ellen har bagt denne kage flere gange og vi fik den serveret ved ældremøder. Den vakte begejstring, blev karakteriseret som ”let, forfriskende, med god chokoladesmag og ikke for fed”. Der var også enkelte, der hæftede prædikatet ”raffineret” på den.

Her er opskriften:

450 g margarine, 525 g sukker, 6 æg, 525 g mel, 3 teskefulde bagepulver, 3 teskefulde vaniljesukker, 110 g kakao, 2 dl mælk, 1 ½ dl kogende vand. Saft og skal af 2 appelsiner. 100 g hakkede nødder.

Pisk margarine, sukker og æg til en lys skummende masse.
Bland mel, bagpulver og vaniljesukker med kakao i en skål for sig.
Sigt blandingen i æggemassen og rør godt sammen.
Vend mælken i dejen.
Bland kogende vand med saft og skal fra appelsinerne, og vend det i dejen.
Beklæd en stor bradepande med bagepapir og fordel dejen i et jævnt lag.
Drys med de hakkede nødder.
Bages i ovnen ved 160 grader i ca. 45 min.

PS
Jeg vil prøve at lave den med smør i stedet for (Eva)


Nøddedrømme

Birgit bagte disse småkager til fællesspisningen efter De 9 læsninger d. 26. november 2013:

Smelt 100 gram smør, som hældes over 70 gram havregryn og 45 gram hasselnødder.

1æg piskes med 150 gram sukker og 2 teske bagepulver.

Bages ved 175 grader i 7-8 minutter.

NB! Hold øje med ovnen så småkagerne ikke bliver sorte.





Nytårs-kransekage

Birgit bagte disse kransekager til arrangementet d. 1. januar 2014 efter nytårsgudstjenesten med Line Bjørn Hansen:
 
500 gram marcipan
175 gram flormelis
1 æggehvide (pasteuriseret)
 
Det æltes sammen. Kom lidt flormelis på bordet og tril massen til stænger.
Skær stykkerne i ca. 6 cm. Der bliver ca. 40/50 stykker.
 
Bage i ca. 7 min. ved 225 grader.
 
Glasur 150 gram flormelis
1 æggehvide (pasteuriseret)
 
Brug en sprøjtepose eller fold et papirskræmmerhus