Arkitektur og udsmykning
Når man træder ind ad Husumvold Kirkes brede døre, gør de gule murstensvægge, den milde belysning fra atriumgården og de rummelige forhold i våbenhuset, at man straks føler sig velkommen i kirken.
Drejer man en kvart omgang, kommer man så ind i kirkerummet under bjælkerne, der bærer orgelpulpituret. Her dukker man sig måske en smule, lige inden man er inde i det meget frie kirkerum, der bæres af høje, åbne spær, der leder tanken hen på en stavkirke. Det første man bemærker når man træder ind i kirkerummet er det meget store trekantede vinduesparti, der udfylder hele gavlen bag alteret. Her har man et smukt udsyn til kirkens græsplæne, der skråner ned mod Åkandevej og den bagvedliggende Utterslev Mose. Husumvold Kirke har således en levende altertavle, der på en gang er tidsløs og placerer kirken midt i hverdagen: Bag alteret kan man både se skyerne der bevæger sig hen over himmelen, årstidernes skiften i trækronerne, mosens rige fugleliv og trafikken der passerer på Åkandevej. I græsset lige udenfor kirken står et stort hvidt kors, som et vartegn for kirken.
Selve alteret er bygget af lodretstående, håndstrøgne gule mursten med en dybere "brændt" fuge imellem, lidt dybere end det øvrige murværk. Over alteret hænger Maria Sparre Petersens udsmykning, der bærer titlen "Regnen", og blev lavet sammen med menigheden i forbindelse med kirkens 50 års fødselsdag: Lange snore besat med tusindvis af perler hænger i korsform ned fra loftet, og glimter i lyset, der vælder ind af det store vinduesparti bag alteret.
På hver side af alteret er der en række knæskamler med blå hynder, der er meget markante i det lyse rum og forbinder sig med den lidt køligere blå farve, der kendetegner de enkle piller, der ligesom lænker det højtflyvende saddeltag til jorden. Som et modspil til de kølige blå farver lyser henne til højre en klar farvemosaik med alle slags glødende kulører. I et langt og smalt felt har kunstneren Palle Bruun i sin glasmosaik fortalt om kirkeåret og dets højtider, i en på engang symbolsk og fri ornamentik, der fornemmes som en række stærke farveoplevelser, der har bund i årets gang.
I kirkens midterakse, på det med et par trin forhøjede alterparti, står den cylinderformede døbefont, der er lavet af gule mursten ligesom alteret. Døbefontens skål er formet i ciseleret tin, med en lille, halvrund fordybning i midten og med enkle og fine blomstermotiver graverede i skålens brede rand. Skålen er ligesom dåbskanden designet af kirkens arkitekt Holger Jensen.
Stolestaderne er udformet som enkle stole, sammenhængende fire og fire og man studser uvilkårligt, når man hører, at der er plads til omkring 175 siddende personer i kirken. Kirkeskibet der hænger til venstre i kirkerummet, er skænket af skibstømrer Palles søster frk. Laura Palle. Skibet er navngivet "Håbet" af Marstal og blev foræret til barakkirken i 1948.
På vej ud af kirkerummet bemærker man igen orgelpulpituret der svæver over døren og er holdt i mørkt træ, der matcher kirkens spær. Orglet, der er bygget af Jensen og Thomsen, blev hovedrenoveret i 2011 og er på 15 stemmer, 2 manualer og en pedal.
