Palle Bruuns glasmosaik

Inden man begynder at aflæse Palle Bruuns glasmosaik, bør man have betydningen af kirkens liturgiske farver in mente:

Hvid betyder renhed, hellighed - det er kirkens festfarve. Rødt er ildens og blodets, kærlighedens farve (pinse). Grønt er forårets og håbets farve (trinitatistiden). Violet betegner anger og bod (advent og faste). Sort er sorgens og dødens farve (Langfredag, korset).

Kunstneren lader adventstiden begynde med den gamle bibelske forjættelse om at "en kvist bryder frem af Isais stub" (Esajas 11,1). Den sorte rod i den grønne farve betegner livets frembrud. Livets frembrud er Jesu fødsel og denne er fremstillet ved Betlehemsstjernen eller Davidsstjernen indrammet i den mandelformede glorie. Herefter følger så helligtrekongertiden med voddet, der er kastet i havet og fanger fisk af alle slags (Matt. 13,47), og det sorte anker, der efter Hebr. 6,18 er symbolet på det kristne håb, der er fast og urokkeligt som ankret fæstet i havets bund.

Fra helligtrekongertiden bevæger mosaikken sig over i fastetiden, hvor den lilla er helt dominerende. En grøn gren skyder op og frem i det lilla, for så at brydes af og ned. Man kan tænke på det gamle ord: "Gør man sådan ved den grønne gren (Kristus), hvad da med den visne (os)". Vi er nu på vej ind i lidelsens og dødens nat - korset og langfredag. Dette er tydeliggjort i et kors omgivet af en krans af torne. Men året går videre, nu bryder "den gyldne sol" igennem, i det skære, dagklare lys kommer påskemorgen.

Så bliver det Pinse med ild og lys fra himlen, og Helligåndens komme fortsætter ind i festen for Treenigheden (Faderen, Sønnen og Helligånden) angivet ved de tre ringe, der fletter sig ind i hinanden. Derefter går vi ind i kirkeårets sidste rytme: Trinitatistiden, som gennemgående er i den grønne farve. Her møder vi også Jesus lignelse om sædekornet: Vi ser klippegrunden, hvor alt hentørres af solens glød, fuglen der kommer og æder kornet, og vi ser vækst af torn og tidsel, der vil kvæle den gode sæd. Her munder mosaikken ud i kraftige farver for at minde om den gode jord, der tager imod og bærer frugt.

Dermed er mosaikken nået til allehelgen og afslutningen på kirkeåret. Der skal gøres status og holdes dom, hvilket er symboliseret ved Guds hammer. Den lilla farve går nu helt over i sort, og vi retter forventningsfuldt blikket mod det der skal komme: Det nye kirkeår.