Mit navn:
Sigrid
Min alder:
6 år
Jeg har været spejder i:
3 år hos familiespejderne.
Min bedste spejderoplevelse var dengang da:
Vi skulle være naturpatrulje i mosen. Vi samlede over 11 kg skrald i alt. Jeg samlede en hel pose fuld af alt muligt skrald, som andre mennesker bare havde smidt i naturen.
Jeg glæder mig mest til:
At vi skal lave løb. Jeg elsker, når vi skal lave løb hos familiespejderne. Man skal slet ikke løbe, men gå rundt til forskellige poster.
Jeg synes at spejder er en god ting fordi:
Man laver noget sjovt sammen med sin mor eller far og min lillesøster.
Mit navn:
Alex
Min alder:
11 år
Jeg har været spejder i:
Næsten hele mit liv, mine forældre er nemlig også spejdere.
Min bedste spejderoplevelse var dengang da:
Vi var afsted på en stor lejr med mange andre, SEE 2010 hed den. Det var rigtig sjovt at bo i teltet i en hel uge.
Jeg glæder mig mest til:
Weekendtur på Grunde, som er vores spejderhyttte.
Jeg synes at spejder er en god ting fordi:
Man får mange venner, også udenfor skolen.
Mit navn:
Søren
Min alder:
32 år
Jeg har været spejder i:
Snart 25 år. Jeg startede som bæver, da jeg var seks år gammel. Nu er jeg Gruppelederen.
Min bedste spejderoplevelse var dengang da:
Jeg var til mit første spejdermøde. Jeg kom hjem med revne bukser og et blåt øje og fortalte mine forældre, at det var de bedste to timer i mit liv… Siden da har jeg været spejder!
Jeg glæder mig mest til:
Næste store lejr i sommeren 2017. Spejdernes lejr, alle danske spejderkorps deltager. Det bliver vildt!
Jeg synes at spejder er en god ting fordi:
Det er en sag for livet – en gang spejder, altid spejder!