Bliv frivillig i Husumvold Kirke

 

Frivillige i Husumvold Kirke

I Husumvold Kirke er de frivillige en uundværlig del og mange vigtige opgaver bliver varetaget af dem. Alt fra legestue til ældremøder, større konfirmandevents og kirkeværtfunktionen ved højmesser og mindfulness-gudstjenester fungerer kun ved hjælp af frivillige kræfter.

Frivillige har også i mange år været med ved sorggrupper og i undervisningssituationer. I Husumvold byder vi frivillige velkomne og tager også gerne godt i mod nye ideer.

Alsidige opgaver 

Vi søger frivillige til bestemte, fastlagte opgaver i kirken, som kaffebrygning, klargøring af arrangementer og til særlige arrangementer dekorering af kirken. Men Husumvold Kirke står ikke stille, hvorfor der i fremtiden kan komme flere og anderledes opgaver.

På tegnebrættet

Vi har i kirken et ønske om at oprette bl.a. en besøgstjeneste og en herreklub. Har du mod og lyst til at være med helt fra begyndelsen, når vi starter nye projekter op eller deltage i de allerede eksisterende opgaver, så tag kontakt til frivilligkoordinator Karoline på tlf.  24 42 03 99.