Kirken søger kirketjener

Kirken søger kirketjener

Kirken søger kirketjener

# Nyheder

Kirken søger kirketjener

Husumvold Kirke søger en serviceminded og handy kirketjener.

Download .pdf med stillingsopslaget her.

Husumvold Kirke søger en kirketjener på gennemsnitligt 20-25 timer om ugen. Timerne fordeler sig på 2 faste dage om ugen af 6 timer, mens resten fordeles fortrinsvist ud på vores kirketjeners ferier, fridage og friweekender.

Arbejdet består først og fremmest i rengøring og opstilling, klargøring og oprydning til diverse arrangementer i kirken samt medvirken til kirkelige handlinger. Tilberedning af lettere måltider i samarbejde med kirkens frivillige og pasning af udendørsarealer vil også være en del af arbejdet.

Vi forventer, at du

  • er serviceminded og imødekommende
  • er selvstændig, god til at tage initiativ og planlægge din arbejdsdag på en effektiv måde
  • har øje for detaljen og sætter en dyd i rengøring og vedligeholdelse af et travlt hus
  • er praktisk anlagt og har gode håndværksmæssige færdigheder
  • er en god teamspiller og kan samarbejde med din kirketjenerkollega, de øvrige ansatte ved kirken samt menigheden, frivillige og menighedsrådet
  • er loyal og har en humoristisk tilgang til arbejdet
  • er bekendt med kirkelige aktiviteter, gudstjenester og ceremonier 

Vi kan tilbyde 

  • en dynamisk arbejdsmiljø og et godt sammenhold på arbejdspladsen
  • en engageret menighed og et velfungerende menighedsråd
  • en inkluderende arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed

 

Husumvold Sogn er et sogn med lidt over 9000 indbyggere, som kirken dagligt afvikler aktiviteter og arrangementer for. Kirken er kirke for alle aldersgrupper og bestræber sig på, at nå ud til flest mulige indbyggere, så kirken kan fungere som et aktivt hus for hele sognet. Kirken summer dagligt af musik og bruges af alle aldersgrupper, hvad end det er til gudstjenester, foredrag, kirkens kor eller koncerter. Læs mere om kirken og vores arrangementer på www.husumvoldkirke.dk

 

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 287.708,29 kr. – 370.993,22 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 287.708,29 kr. (nutidskroner). Beløbene er gældende for en fuldtidsstilling.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.150,47 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.270,87 kr. (nutidskroner) pr. år.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Årsløn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.


Ansøgningen sendes til husumvold.sogn@km.dk

Ansøgningsfristen er mandag d. 24. juli.

Samtaler afholdes fredag d. 28. juli.

Du kan høre nærmere om stillingen ved at kontakte Ole (kirketjener) t.o.m. uge 28 på telefon: 60789806. Herefter kontaktes kirketjeneren på telefon: 29747383. Du kan også skrive en mail til husumvold.kirketjener@gmail.com


Husumvold Kirke
Gadelandet 25
2700 Brønshøj
www.husumvoldkirke.dk

 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed