Husum & Husumvold Kirkers fælles korskole har kor for børn fra 0.-9. klasse, der har lyst til at synge. Korene, der ledes af Christina Schimmell Rindorf, er gratis at være med i og uden optagelsesprøver. Alle kan lære at synge, og det er glæden ved at synge og fællesskabet, der er i centrum. Korene optræder flere gange i årets løb, både i forbindelse med gudstjenester og ved små og store koncerter i andre sammenhænge. Der optages løbende nye børn i korene - for tilmelding se nedenfor.
SPIREKORET starter onsdag 12.1.2022 og der er ledige pladser. Det er for drenge og piger i 0.-1. klasse, samt børn, der starter i skole til sommer
I Spirekoret synger I både rytmiske og klassiske sange, forårssange, salmer, børnesange, sjove sange og sørgelige sange, hurtige sange og langsomme sange. I lærer at bruge kroppen og stemmen til at skabe musik. Og I arbejder med rytme, klang, tekster, synger enstemmigt og med tiden også tostemmigt.
Spirekoret øver onsdage kl. 16.30 - 17.30 i Husumvold Kirke, Gadelandet 25, 2700 Brønshøj
For tilmelding til Spirekoret klik HER
BØRNEKORET starter mandag 10. januar og der er ledige pladser. Det er for drenge og piger i 2.-4. klasse
I Børnekoret synger I både klassiske og rytmiske sange på dansk og på engelsk og måske også på andre sprog. I arbejder med klang og sværere tekster, lærer at bruge stemmen rigtigt og lærer lidt noder. I vil lære at lytte til hinanden og synge rent, og I arbejder med egentlig flerstemmig sang.
Børnekoret øver mandage kl. 16.00-17.00 i Husum Kirke, Korsager Allé 14, 2700 Brønshøj
For tilmelding til Børnekoret klik HER
JUNIORKORET starter mandag 10. januar og der er ledige pladser. Det er for drenge og piger i 5.-9. klasse
I Juniorkoret arbejder I videre med sangen. I lærer at læse flere noder, og I skal også synge på engelsk.
Juniorkoret øver mandage kl. 17.15-18.15 i Husum Kirke, Korsager Allé 14, 2700 Brønshøj
For tilmelding til Juniorkoret klik videre HER
Christina Schimmell Rindorf er uddannet cand.pæd. i musik fra Danmarks pædagogiske Universitet og har arbejdet med kor og børn siden 1997.
Der forventes god mødedisciplin og opbakning til korets prøver og koncerter. Alle datoer meldes ud i god tid.