Husumvold fredage og søndage i Husumvold Højskole

Foredrag i Husumvold Højskole

Husumvold fredage og søndage er en række eftermiddagsforedrag i serien Husumvold Højskole.

Det er gratis, og alle er velkomne!

Husumvold fredage

Husumvold fredage foregår på udvalgte fredage fra kl. 14-16.
Dagen begynder med en kort andagt ved en præst, hvorefter der holdes foredrag.

Husumvold søndage

Husumvold søndage foregår på udvalgte søndage fra kl. 10-13 som en udvidet del af søndagsgudstjenesten.
Dagen begynder derfor med en gudstjeneste kl. 10-11 efterfulgt af en let frokost og kirkekaffe. Efterfølgende holdes der foredrag ca. kl. 11.15-13.

Husumvold Højskole

I foråret 2024 fortsætter arrangementserien Husumvold Højskole, som viderefører højskoletraditionen inspireret af Grundtvigs tanker om at skabe en planteskole for livet. Med 7 eftermiddagsforedrag, 6 sangaftener og 3 filmvisninger i løbet af foråret, sørger vi for at stimulere viden, vække undren og gro fællesskaber.

 

Ånden i kunsten

Denne sæson er temaet Ånden i kunsten - vi vil dykke ned i kunstens mange facetter og undersøge dens evne til at berøre vores indre, udfordre vores opfattelser og inspirere os til at tænke og føle på nye måder. Vi vil reflektere over kunstens potentiale, fra at give stemme til skjulte følelser til at spejle samfundets og individets foranderlighed. Kunst findes i utallige former, inklusive malerier, litteratur, musik, teater, film og satire. Hver kunstform har sin egen unikke måde at udtrykke sig på, hvilket gør kunsten til et kraftfuldt redskab til at udforske og formidle de dybeste aspekter af vores menneskelige og åndelige erfaring.

Husumvold fredage foregår på udvalgte fredage fra kl. 14-16. Dagen begynder med
en kort andagt ved en præst, hvorefter der holdes foredrag.

Fredag d. 19. januar kl. 14-16.

Henrik Goldschmidt: Manden, der ville reparere verden med musik

Henrik Goldschmidt har bl.a. været solooboist i Det Kongelige Kapel og er initiativtager til The Middle East Peace Orchestra og Goldschmidts Musikakademi.

 

Foredraget ”Manden der ville reparere verden med musik” er en personlig fortælling om at finde sin vej i livet med et instrument i hånden. En familiehistorie om at overleve pogromer, deportation og flugt uden at give slip på sin historie, identitet og kultur.

 

Fredag d. 23. februar kl. 14-16.

Henrik Engelbrecht: Opera for alle

En lynguide til operaens verden for alle, der er nysgerrige på genren – et crash-course i opera med vilde historier fra 400 års operaliv med både kastrerede drenge, komponister med storhedsvanvid og operachefer, der svindler løs – og selvfølgelig med videoklip med fantastiske eksempler på sangere fra før og nu undervejs.

 

Operaeksperten Henrik Engelbrecht fortæller levende og engageret, og tager os med på et par timers intens og morsom slentretur i operaens verden. Alle kan være med, uanset om du aldrig endnu har set en opera eller du allerede er stamkunde i alverdens operahuse. Det sidste kan du risikere at blive – for begejstring smitter som bekendt!

 

Fredag d. 15. marts kl. 14-16.

Amira Jensen: Mit liv med Frida Kahlo

Teaterforedraget Mit liv med Frida Kahlo giver jer et unikt indblik i Frida Kahlos historie, men også i en ung skuespillerindes kamp for at realisere sit projekt.


For hvor skal man overhovedet begynde? Hvordan skaffer man pengene? Hvad gør man, når branchefolk med stor erfaring siger, at projektet er en håbløs idé? Og hvor finder man modet til at skrotte manuskriptet og skrive et nyt, kun en måned inden premieren? Amira Jasmina Jensens første solo-forestilling “Viva la Frida!” bliver en kæmpe succes og spiller for udsolgte huse i mere 32 danske byer. Alle vil have en flig af Frida. Det er som om, at denne ikoniske kvindes fanden-i-voldske livskraft smitter.


Men hvad er det hun har, som vi drages så voldsomt af? Få svaret og meget mere i dette foredrag, der tager jer med, helt ind under flæserne på kjolen, hvor Amiras hjerte banker for Frida Kahlo.

 

Skuespiller, teaterproducent og dramatiker, Amira Jasmina Jensen, er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole.

Fredag d. 19. april kl. 14-16.

Amalie Langballe: Forsvindingsnumre. Litteratur og sorg.

Med udgangspunkt i sin debutroman forsvindingsnumre taler Amalie Langballe om sorg og litteratur. Det er et foredrag, der både handler om hendes egen skriveproces med alt, hvad det indebærer af sammenbrud, tvivl og forløsning, men foredraget er også en diskussion og gennemgang af sorgens plads i litteraturen. Med humor og viden fortæller Amalie Langballe om litteraturhistoriens bedste værker om død og sorg.

Fredag d. 17. maj kl. 14-16.

Mette Maria Ahrenkiel & Malene Thastum: En lille håndfuld poesi

En lille håndfuld poesi, er en collage af poesi, musik og sang. Her fortolker Malene og Mette bla. digteren Inger Christensens smukke, nøgterne og udfordrende sprog fra mesterværket “Det”.

I et poetisk univers med digte af Inger Christensen og Nina Malinovski om angst og lyst, liv og død tilsat sange og musik af bl.a. Tom Waits, Sebastian og Joni Mitchell.
To kvindelige digteres ord og tanker i et møde mellem digt, musik og sang.

Med pianist Malene Thastum og skuespiller Mette Maria Ahrenkiel​

 

Husumvold søndage foregår på udvalgte søndage fra kl. 10-13 som en udvidet del af søndagsgudstjenesten.

Søndag d. 3. marts kl. 10-13.

Knud Romer: Dannelse - hvad er det og hvorfor ikke?

Dannelse er efterhånden blevet til noget, som vi forbinder med finkultur og gode manerer, men hvorfor? Hvis det overhovedet skal have en relevans i dag, må det vristes ud af sin museale sammenhæng – og forstås på en anden måde, som gør os klogere på vores kulturforbrug, uddannelsessystemet og os selv.

Hvorfor skal man sidde stille og tie stille til klassiske koncerter – og når man læser en
bog? Sjovt nok gælder det samme for skolegangen og stillesidningen i klasselokalet. Til gengæld bevæger vi os og danser til rytmisk musik og griner højt over stand-up. Hvad skulle forskellen være, når nogen tager tøjet af på Det kongelige teater, eller gør det i en pornofilm? På dansktop og avantgarde jazz? Franz Kafka og Familiejournalen?

Det er et hierarki af kulturelle udtryk og oplevelsesformer, som definerer vores
identitet og sociale position – og måske skulle vi befri os fra det og nyde alle de følelser og sider af os selv, som hele kulturlivet tilbyder i et andet dannelsesbegreb.

Søndag d. 5. maj kl. 10-13.

Kathrine Blinkenberg: Skabelse med hånd og ånd

Om Husumvold Højskole

   Husumvold Højskole

Arrangementerne

Kom og oplev Husumvold fredage, Husumvold søndage, Højskolesang og Kirkebio – en bred vifte af arrangementer, der inviterer til refleksion, fordybelse og fællesskab.

Husumvold fredage foregår på udvalgte fredage fra kl. 14-16.

Dagen begynder med en kort andagt ved en præst, hvorefter der holdes foredrag.

 

Husumvold søndage foregår på udvalgte søndage fra kl. 10-13 som en udvidet del af søndagsgudstjenesten.

Dagen begynder derfor med en gudstjeneste kl. 10-11 efterfulgt af en let frokost og kirkekaffe. Efterfølgende holdes der foredrag ca. kl. 11.30-13.

 

Højskolesang foregår på udvalgte fredage kl. 16.30-18, hvor der er fællessang fra højskolesangbogen.

Arrangementet indledes med et tema i højskolesangbogen. Efterfølgende er der mulighed for at vælge sange, som man ønsker at synge i fællesskab med andre. 

Kirkebio foregår på udvalgte torsdage kl. 19-22, hvor der vises film, der gør indtryk.

Sognepræst Stig Boel lægger op til filmen, og efter filmen vil der være lejlighed til at diskutere det, der gjorde indtryk. Under filmene vil der være lidt snacks og lidt at drikke.